Vis nyhed
 
Computerspil er også sport
d. 08/02-2010 - skrevet af Sui i Forening

Computerspil er også sport

Det mener Dansk Spilråd, der er en uafhængig forening af spiljournalister og spilformidlere i Danmark. Samtidig undrer de sig over fordomsfulde forestillinger fra den traditionelle sportsverden, der ikke anerkender eSport - dvs. elektronisk sport oftest dyrket på en computer – som en sportsgren.

"Computerspil er ikke en idræt, og mediet er i sig selv heller ikke en sport. Men computerspil kan på alle planer dyrkes som en sportsgren, da eSporten indeholder aspekter som samarbejde, konkurrence, organisering, udvikling af talentmasse og opdyrkelse af færdigheder," siger Thomas Vigild, formand for Dansk Spilråd, en uvildig forening og ekspertråd bestående af over 50 danske journalister, bibliotekarer og undervisere med speciale i computerspil.

Dansk Spilråd har internt i bestyrelsen diskuteret definitionen af eSport og finder, at den manglende fysiske aktivitet er et for letkøbt argument til at diskvalificere eSport som sportsgren – særligt når f.eks. skak, billard og petanque kan bære betegnelsen som sportsgrene.
Ifølge bestyrelsen er eSport en på alle måder fuldgyldig sportsgren, da alle de ovenfor nævnte elementer er på plads inden for eSporten i dag, når der dystes om store pengepræmier i alt fra 'Counter-Strike' til 'FIFA'-fodboldspillene:

"Hele sportsverdenen og i særdeleshed sportsjournalister bør gnide søvnen ud af øjnene og indse, at vi skriver 2010. Grænserne mellem "sport" og "idræt" er under evig forandring, og i dag kan computerspil på alle måder dyrkes som en seriøs sportsgren - og tilmed en, der vokser mere og mere de kommende år," siger Thomas Vigild fra Dansk Spilråd.


Grundlæggende definerer Dansk Spilråd dermed "eSport" som en organiseret sportsgren, hvor deltagerne via elektriske impulser eller anden form for fjernstyring overfører deres kommandoer og bevægelser til en anden virkelig eller virtuel agent - som f.eks. at styre en soldat i computerspillets verden. Dermed dækker definitionen af eSport også over etablerede og seriøse konkurrencer inden for f.eks. fjernstyrede biler, racerbåde og fly, da udøverne her netop kontrollerer et andet fysisk objekt.

 

Dansk Spilråd er en uvildig forening, der arbejder for at fremme forståelsen af spil i Danmark. Medlemmerne tæller pt. 56 spiljournalister, spilbibliotekarer og spilformidlere på tværs af medier og brancher. Læs mere på www.danskspilraad.dk
 

Kommentarer
#1 Spies 08/02-2010 12:45
det ser spændende ud. Virker til at være et skridt i den rigtige retning. Specielt hvis politikkerne opdager hvad det her spilråd mener. Tror dog stadig man får svært ved at få det opdaget hos alle de forbund som der bliver arbejdet med, da jeg personligt tror det er meget indspist..
#2 Nara 08/02-2010 12:45
Esport for altid <3
#3 Nara 08/02-2010 12:47
Haha så skriver vi på præcis samme tid spies ;p
 
#4 Spies 08/02-2010 13:27
du sød!!!
 
 
#6 MeniX 08/02-2010 14:03
nara er sød, men du blød !!!
 
 
#12 Grandjean 08/02-2010 17:07
du er sød, men nara du er blød !!!
#5 JKN 08/02-2010 14:03
Det ser godt ud :)
 
#7 MeniX 08/02-2010 14:07
Haha så skriver vi på præcis samme tid JKN ;p
 
 
#10 Nara 08/02-2010 15:19
Bob Menix
#8 Frankness 08/02-2010 15:11
de nævner skak, billard og petanque men hvor er DART? det betegnes også som en sports gren :-P
 
#11 Hartung 08/02-2010 15:27
ja esport er den nol hurtigst voksene sportsgræn den dag i dag
 
#16 Bozo 09/02-2010 16:43
Kan da fortælle dig og alle andre herinde at det tog DDU 26 år at komme ind i DIF... Ganske enkelt fordi Dart er stillestående og så havde det et ry for at være et værsthus spil, som gjorde at sporten var knap så flaterende at have i denne sammenhæng.
Jeg har nok også min tvivl når man begynder at sammenligne computerspil med idræt. Det har intet med hinanden at gøre.

Det kunne da også være interessant at vide hvorfor disse Esports entusiaster vil ind i DIF. Hvorfor er man så forhippet på at komme i betragtning til DIF? Hvorfor laver man ikke bare sin egen DEF (DanskEsportsForening)? Så kunne hver klan finde ud af hvordan og hvorledes man vil stille op i de forskellige sportsgrene :D
 
 
#21 Sui 12/02-2010 16:00
Der ligger store tipsmidler i DIF og sandsynligvis andre offentlige midler som bliver fordelt til de områder der er accepteret og optaget af DIF.
#9 Nara 08/02-2010 15:18
Kommentaren er slettet
#13 ch0i 09/02-2010 00:51
Jeg mener og har jeg gjort i flere år at eSport burde være en sportsgren og er helt enig med dansk spilråd, Vi burde allesammen gøre større indsats for at få eSporten frem i lyset og vise folk at der er ligeså så stort et arbejde bagved som der er med alle andre sportsgrene.

Er også enig Hartung i at eSporten er den hurtigst voksende sportsgren den dag i dag, men alle os som dyrker eSporten kunne sagtens gøre mere for at få den frem i lyset og vise folk at det er altså ikke "nørder" længere som bruger tid på det her, for det er der rigtig rigtig mange mennesker der gør.
#14 Blade 09/02-2010 10:48
det ser da godt ud må man sige og som i skriver er det i den rigtige retning det kører så go go go e.sport :)
#15 BaSS.pl0X 09/02-2010 15:43
Ved ikke om det kan lægges ind under 'sport'. Det er en anderledes form for hobby end for eksempel fodbold, håndbold, tennis og så videre er da der er stor fysisk dygtighed indblandet, det samme kan ikke siges om e-sport da du I bund og grund sidder på den flade, men bruger andre færdigheder til at udfører din hobby.

Ville være super fedt med noget støtte til opbygning af hobbyen da det er fremtidens hobby, som snilt kan skabe utroligt mange fans og tilskuere der har lyst til at spille/observere spillet og møde op til diverse turneringer og måske ligefrem 'EM' eller 'VM', muligvis et 'OL', you never know.

At kalde det sport er lige at tage den et skridt for langt, det samme med skak, dart og billard for eksempel. Din fysik har intet at gøre med hverken computerspil eller de tre førnævnte, som burde have sin egen titel, ligesom fodbold hedder sportsgren kunne man have en ny slags ord for denne form for hobby.

PC-spil har mange ligheder med sport, men igen er der ingen fysisk aktivitet bortset fra en masse ryk i musen (computer musen ja).

Bare fordi man kan spille det på mange forskellige niveauer, have dommere, fans, taktikker osv, gør det ikke til en sportsgren, dog vil jeg sige at i forhold til dart billard osv. er dette et holdspil ikke en-mands halløjsa.



PC-gaming burde ikke , ifølge mig, være en sportsgren, men have en anden form for 'titel' og diverse organisationer som DBU eller DGU, JBU osv. ' Dansk Konsolspils Union' eller whatever, håber i forstår.

 
#19 The_EQualizer 12/02-2010 12:20
Jeg synes sagtens esport kan defineres som sportsgren.
Der hvor jeg personligt trækker grænsen er ved idræt - som netop handler om motion/fysisk udfoldelse.

For at vende tilbage til det med sportsgrenen... Din fysik har helt sikkert noget at gøre med hvordan du spiller. Der er tale finmotorik og hånd-til-øje koordination, reflekser og lign, alt sammen noget man kan træne og som man kan have forskelligt talent for. Dertil kommer så alt det mentale, som jeg ingen beviser har for, men som jeg tror de fleste er enige har en enorm rolle. Til lan events kommer fysikken desuden i spil på andre måder, folk i god form vil kunne "spare energi" og dermed holde hoved koldt og bevare overblikket og koncentrationsevnen - selv efter mange timers spil.
 
 
#20 BaSS.pl0X 12/02-2010 12:47
Fysik har ingenting med hvor meget energi du sparer, idet du sidder stille I hele perioden bortset fra at du flytter din hænder og bruger din mentale styrke på spillet. Der er i bund og grund 0 fysik indblandet I computerspil. At holde hovedet holdt har intet med fysikken at gøre, men med det mentale. Du bruger ikke kroppen til at bevare overblik eller have bedre koncentrationsevne, det er alt sammen en del af hjernensfunktion og din mentale tilstand som er individuelt fra person til person.

Vi kan tage nogle eksempler fra de store WoW turneringen, CS og CSS turneringer, så er der en del overvægtige personer som ser ud til at klarer sig ganske fint uden at gå i sort efter lang tids spil.

Ville virkelig gerne se 'e-sport' komme frem og få sponsorer, men det kræver at hobbyen vokser fra, en hobby til sin egen version af sport. Sponsorer har ikke fået øjne op for det massive marked der er i computerspil, men forhåbentligt kommer det så vi kan få HoN eller CS/CSS op på vores fladskærm i stuerne på et tidspunkt og bette på kampene som vi gør med Fodbold eller Amerikansk Fodbold i dag.


 
 
#22 The_EQualizer 13/02-2010 11:16
en god kondition giver en lavere hvilepuls - og deraf en lavere forbrænding. Når du spiller computer - og f.eks spiller en vigtig kamp - tør jeg væde med at din puls ligger en del over din hvilepuls. Der er en grund til at man kan være helt kogt hvis man har spillet en lang og vigtig kamp.

Selvfølgelig kan du ikke sammenligne det med fodbold og andre sportsgrene hvor det kræver ekstrem god form og kondition at være med, men spil som petanque, dart, skak, billiard elle sågar nogle former for motorsport udelukker dig ikke selvom du er overvægtig (for at bruge dit eget ord, fedme er dog ikke altid lig med dårlig kondition)
#17 CoiNita^ 10/02-2010 14:14
eSport til OL!
#18 C.N.LARSEN 10/02-2010 16:00
Synes ikke eSport skal betegnes som en sportsgren da jeg ikke mener det er fysisk nok til at være en sportsgren. Synes for resten heller ikke skak skulle være :S? JEG forbinder ihvertfald sport med "fysiske spil" og derfor synes jeg ikke man skulle blande skak, gaming og alt sådan noget "ikke-fysisk" ind under sport.
Jeg spiller selv Counter-Strike:Source men går jo åbenbart ikke nok op i det til at mene at det skulle være en sportsgren?
Det er jo bare min mening.
#23 Exeviv_ 25/02-2010 08:42
http://www.miamistudent.net/2.8193/definition-of-sports-sparks-debate-not-easily-settled-1.1148861

Jeg mener at problemet har udgangspunkt i at definitionen på hvad sport er, er forældet.
At kalde sport for aktiviteter der kræver fysisk aktivitet, giver ikke nogen mening når aktiviteter som skak og poker bliver udråbt som sportsgrene. Efter min mening kan alle aktiviteter, som har potentiale for et kompetitivt element, kaldes sportsgrene. Det eneste der adskiller de aktiviteter vi ser blive kaldt sportsgrene idag og dem som ikke gør, er forskellen i størrelse på tilhængergruppen og modstandergruppen. Den eneste grund til at eSport ikke er anerkendt som en rigtig sport endnu er, at hele den "rigtige" sportsverden råber at det ikke skal anerkendes som sport, og at de i øjeblikket råber højest.
Du skal have et eSports ID for at kunne kommentere - registrer dig nu!