Desværre ser vi os nødsaget til at aflyse vores sommer arrangement i år.
Sagen er at Herning kommune har valgt at lukke ned for overnatninger på alle skoler i hele kommunen. Det betyder at vi ikke har mulighed for sovesteder nok til vores sommmer arrangement.
Vi har netop afviklet et af vore helt store arrangementer med Copenhagen Games, og er på vej til et endnu større i Fredericia Messecenter med Game & Gadget Expo. Derfor virker det lidt svært tidsmæssigt at kunne nå at sætte os ind i forholdene på et nyt sted. Tage ud og se alle steder, kvalitetssikre, forhandle, få styr på om der er strøm nok, net nok, mad forholde, sovemuligheder, tilladelse fra brandmyndigheder osv.
Vi er jo mange der ser frem til netop dette sommerevent, hvor vi virkelig hygger den igennem, hvorfor vi alle er lidt kede af udviklingen med kommunen. Men der er ingen tvivl om at vi nu sætter alle kræfter ind på at få udviklet et endnu bedre og endnu større arrangement i Fredericia Messecenter.
Det er superærgeligt fordi vi i Sinding kunne samle unge fra hele landet til et unikt og forrygende arrangement, og har gjort det i mange år efterhånden. Lige netop Sinding GIF giver os nogle muligheder som ikke er lige er at finde andre steder, men der er desværre ikke så meget at gøre ved det når Herning kommune har valgt som de har gjort.
Det skal nævnes at denne beslutning ikke kun er for os, men for alle typer af arrangementer i hele kommunen, hvilket derfor også berører f.eks. fodboldstævner og lign.
Til 2013 forventer vi at få stablet sommerarrangementet på benene igen, men om det bliver i Herning/Sinding tør vi ikke at sige på dette tidspunkt. Der skal findes overnatningsmuligheder først.
Vi beklager meget herfra. Vi ved hvormeget I alle havde glædet jer til sommer arrangementet.
Istedet retter vi nu blikket imod Fredericia hvor vi skal et event der bliver mindeværdig.