Så er sidste spilledag for vores Counter Strike Source sæson 22 overstået og vi har nu fundet vinderen!
Stillingen ser således ud:
| Hold |
Kampe |
Vundet |
Tabt |
Point |
| Konkey Dong |
8 |
7 |
1 |
20 |
| Vympel wiN. |
8 |
6 |
2 |
16 |
| < Innocent > |
8 |
4 |
4 |
13 |
| CSS.SLAP.DK |
8 |
2 |
6 |
8 |
| Innocent# |
8 |
1 |
7 |
3 |
Dette betyder at vi kan sige tillykke til Konkey Dong og kan kåre dem som vindere af denne sæson!
De har vundet 5 x Steelseries Kana gaming mus!
Personligt synes jeg at denne sæson er gået rigtig hurtigt. Dette skyldtes dog nok at der desværre ikke har været ret mange deltagende hold med i denne sæson. Men jeg vil under alle omstændigheder rose de deltagende hold og sige tak for en rigtig god sæson. Der har ikke været ret mange problemer og stemningen har generelt været rigtig god. Men mest af alt skal I takkes for at ville deltage i vores lille hyggelige liga!
Der har dog der været en nedgang i de deltagende hold gennem de sidste mange sæsoner og dette betyder at vi i SLAP formentlig vil forsøge at gribe Source an på en anderledes måde i fremtiden. Dette vil I få mere info om på et senere tidspunkt, når vi selv helt har fastlagt præcis hvad der skal ske!
Endnu en gang tak for en veloverstået sæson!
SLAP ønsker jer alle en rigtig god sommer og så ses vi forhåbentlig til Games & Gadgets Expo´12 der finder sted i Fredericia i starten af november måned. Info om eventet kan blandt andet findes på Facebook og på deres hjemmeside her.